Hasseris Gymnasium, Musik- & Dramatiklokaler

Tilbygning til Hasseris Gymnasium, Musik- & Dramatiklokaler

Tilbygningen til Hasseris Gymnasium, som oprindeligt er tegnet af arkitekt Jacob Blegvad, er disponeret som en “fritliggende” bygning på det grønne areal nord for festsalen, med et klart formmæssigt slægtsskab til det eksisterende bygningsanlæg.

På den ene side skal tilbygningen være i harmoni med den oprindelige arkitektur, men samtidig også være moderne i sit udtryk, og markere sig som en ny og moderne bygning.

Med reference til festsalen er tilbygningen udformet med en enkel geometri og ensidig taghældning, der sikrer stor rumvolumen samt en indbygget rumlig asymmetri, der er med til at skabe optimale akustiske forhold i undervisningsrum og fællesarealer.

Tilbygningen kobler sig på gymnasiets eksisterende gangstruktur med en lavere mellembygning med fladt tag, der sikrer en respektfuld afstand mellem nyt og eksisterende byggeri.

Det eksisterende gårdanlæg udvides og reetableres omkring tilbygningen og gården vil
fremadrettet kunne benyttes til udendørs aktiviteter i musik og dramatik.

TL BYG havde bl.a. råhus-, murer-, tømrer- og el-arbejdet som egenproduktion.

Faktaboks:

 Entrepriseform:  Totalentreprise
 Bygherre:  Hasseris Gymnasium
 Opførelsesår:  2014
 Areal:  Ca. 750 m²
 Projektleder på sagen:  Kim Adelborg
   
 Rådgivere:

 

 Bygherrerådgiver:  Kjaer & Richter, Arkitekter
 Arkitekt:  TL BYG A/S
 Ingeniør:  Frandsen & Søndergaard