BÆREDYGTIGHED
I TL Byg arbejder vi strategisk med bæredygtighed.
TL Bygs
bæredygtighedsstrategi
Med TL Bygs ambitiøse strategi for bæredygtighed sætter vi retningen for, hvordan vi som samlet forretningsenhed påtager os ansvar samt prioriterer indsatser og løsninger, som forener høj levekvalitet med behovet for den grønne omstilling.
Figuren nedenfor illustrerer TL Bygs tilgang til bæredygtighed. Udover at skabe struktur og retning internt i virksomheden, har figuren også til formål at give vores samarbejdspartnere en forståelse af, hvordan vi arbejder med bæredygtighed i praksis.

Vi vil fremme den cirkulære designpraksis, udfordre den ansvarlige byggeplads og styrke vores interne indsatser ved hjælp af gennemsigtighed i CO2/LCA-beregninger, leverandørinvolvering og energieffektive løsninger.

Vi tager ansvar i samfundets grønne omstilling via dialog og i netværksskabelse samt aktiv involvering i bæredygtighedsdebatten.

Vi bestræber os på at opføre nybyggerier med et CO2-aftryk, der ligger bedre end gældende lovkrav, hvor vi samtidig kontinuerligt forsøger at bidrage til den grønne omstilling.
Miljøet, socialt og virksomheden (ESG)
TL Byg stræber efter at være en ledende aktør inden for fremtidens byggerier i Nordjylland. Byggebranchen er en branche, der har en stor negativ klimapåvirkning. Derfor er det vores ansvar at bidrage til en verden, hvor fremtidige generationer har lige så gode vilkår for at opfylde deres behov som tidligere generationer.
TL Byg er ikke underlagt kravet om ESG-rapportering iht. kravene specificeret i Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD). Vi har taget et aktivt valg om at rapportere iht. den frivillige standard for SMV’er (VSME). Den gældende ESG-rapport finder du her.
Vores vision for bæredygtighed er mere end bare miljømæssige påvirkninger – det handler også om social ansvarlighed og om at være en ordentlig virksomhed.
Nedenstående illustrerer det, vi stræber efter i TL Byg.

E står for Environment, der betyder miljø på dansk, og inkluderer data omkring vores CO2-aftryk. TL Byg skal udfordre byggepraksis tidligt i processen, alternative materialevalg samt sikre ansvarlig byggepladsplanlægning og -drift.
Vi har fokus på:
-
Planlægning
-
Byggepladsen
-
Alternativt materialevalg
-
Affaldssortering
-
Genanvendelse og genbrug
S står for Social, og favner arbejdsmiljø, sikkerhed, diversitet, lærlinge, seniorer og små jobs med mening. Alle i TL Byg skal føle sig værdsat og være med til at gøre en forskel.
Vi har fokus på:
-
Kompetenceopbygning
-
Medarbejdertilfredshed
-
Trivsel
-
Sikkerhed
-
Diversitet


G betyder Governance, der omhandler virksomhedsdrift på dansk. I TL Byg har vi stor tillid til og respekt for vores medarbejdere og samarbejdspartnere og med vores værdier i tankerne, skal de med på rejsen.
Vi har fokus på:
-
Vores værdier
-
Code of Conduct
-
Adfærdskodeks
-
Korruption og bestikkelse
-
Whistleblower
Klimacertifikat på elektricitet
Pr. 1. maj 2025 har vi indgået en el-aftale med Norlys Energi A/S, der indebærer, at vi køber oprindelsesgarantier fra Vindpark Overgaard. Det dækker vores samlede forbrug af elektricitet på vores lokation på Gartnervej i Aalborg, hvor vores produktion af TL Vinduer også hører til.

Verdensmål
I en verden præget af komplekse udfordringer og stigende forventninger til ansvarlig virksomhedsdrift er det afgørende at arbejde strategisk med bæredygtighed. Hos TL Byg integrerer vi FN’s Verdensmål i vores forretningsstrategi og kobler dem direkte til vores arbejde med ESG (Environmental, Social, Governance).
Det skaber en sammenhængende ramme for vores samfundsansvar og forretningsmæssige udvikling.



