AAU Biotek

Byggesagen omfattede opførelse af nybyggeri for det Tekniske-Naturvidenskabelige Fakultet på Aalborg Universitet. Projektet bestod af en ny laboratorie-, forsknings- og undervisningsbygning for brugergrupper på Aalborg Universitet.

Bygningen rummer Institut for Kemi, Miljø og Bioteknologi på Aalborg Universitet, samt dyrestaldslaboratorie for Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi. Bygherren er Universitets- og Bygningsstyrelsen.

Byggeriet benævnes ”Bioteknologi” og indgår i universitetets østlige udbygningsområde, der primært er allokeret til Det Tekniske Naturvidenskabelige Fakultet.

Byggeriet af den nye bygning er beliggende på hjørnet af Fredrik Bajers Vej og Bertil Ohlins Vej i Aalborg SØ.

TL Bygs arbejde omfattede alle lette skillevægge, tunge vægge mod toiletkerner, faste gipslofter, nedhængte akustiklofter, slidlag og gulvbelægninger i bygningen, samt alle arbejder i forbindelse med auditorium og forelæsningssalen.

Byggeperiode: 2014
Areal: 10.700 m²
Bygherre: Bygningsstyrelsen