Akustikkens Hus
Musikkens Hus i Aalborg er et koncert- og kulturhus i særklasse, hvor hvert eneste element spiller en central rolle i såvel det markante arkitektoniske udtryk som den særlige akustik, der er med til at give publikum en lydoplevelse ud over det sædvanlige. Som storentreprenør har TL BYG stået for alt indvendigt arbejde i både koncertsalene og husets øvrige områder som foyer- og backstage-område og bl.a. leveret specialdesignede støbte lydgulve, færdig gulvbelægning, specielle buede vægge i koncertsalen, diverse vægpaneler og forskellige typer lofter – alt sammen med fokus på at optimere akustikken og samtidig imødese de arkitektoniske visioner.