Service i særklasse
TL Byg er en allround entreprenørvirksomhed. Med eget snedkerværksted og en lang række kompetencer og fagområder under ét tag kan vi hjælpe med stort set alt inden for konstruktion, service og renovering – fra udgravning, kloakering og betonarbejde til smedearbejde, el-tekniske løsninger og restaurering af fredede bygningsdele.
Vi arbejder for alle typer kunder i Nordjylland, og ingen forespørgsel er for lille, for stor eller forkert. Uanset opgavens omfang og størrelse sætter vi en ære i at levere en kvalitet og en service ud over det sædvanlige – selvfølgelig til aftalt tid og pris. Det er bl.a. derfor, de fleste af vores kunder kommer igen og bruger os som fast servicemontør – mange af dem har været hos os i 30 år.
Hvad kan vi hjælpe med?
Her kan du læse mere om, hvad vi bl.a. tilbyder. Har du brug for hjælp til et større projekt, kan du læse mere under Entreprise.
Tømrer- og træarbejde
Topmoderne faciliteter møder gedigent håndværk i vores snedkerværksted, hvor vi laver alt inden for træarbejde – f.eks. porte, specialdøre, havelåger og inventar, altid efter mål og kundens specifikke ønsker. Vi tilbyder desuden hjælp til alle typer tømreropgaver og har også stor erfaring med restaurering af fredede bygningsdele, bl.a. i samarbejde med Kulturarvsstyrelsen.
Murerarbejde
Vi hjælper med alt inden for murerarbejde både inde og ude, f.eks. i forbindelse med renovering eller tilbygning. Uanset om du skal have renoveret eller vandskuret facaden, eller om badeværelset bare trænger til nye fliser, er du altid garanteret grundig rådgivning og ordentligt håndværk.
Smedearbejde
Vores dygtige smede producerer og monterer altaner, trapper, gelændere samt konstruktionsstål til alle typer projekter. Vi er specialiserede i at tilpasse den enkelte løsning, så den passer til det enkelte projekt, selvfølgelig i tæt samarbejde med kunde/bygherre og eventuel arkitekt.
Kloak- og jordarbejde
Med egne certificerede kloakmestre og en omfattende maskinpark kan vi udføre alle typer opgaver inden for kloak- og jordarbejde. Vi tilbyder bl.a. hjælp til spuling, renovering og reparation samt store og små anlægsopgaver.
Betonarbejde
Vi har stor erfaring med og kan løse alle opgaver inden for betonarbejde. Det gælder lige fra støbning af gulve til etablering af vægge i private boliger. I forbindelse med betonarbejde tilbyder vi desuden at stå for jordarbejdet.
El-teknik
Vi løser små og store el-tekniske opgaver til både erhvervslivet og private projekter. Vi kan bl.a. hjælpe med service og vedligehold, telefoni- og datainstallationer, brandinstallationer, intelligente bygningsinstallationer samt alt inden for belysning.