Musikhus til Aalborg Katedralskole
TL Byg har i konkurrence vundet totalentreprisen vedr. opførelse af dette ekstraordinære byggeri – et nyt musikhus til Aalborg Katedralskole. Byggeriet udføres i en naturlig forlængelse af opgaver, som TL Byg har udført med fokus på lyd- og akustiske forhold, herunder Musikkens Hus, Hasseris Gymnasium, og biografer.
Bygningen rummer et højt rum; et multirum, som er placeret under terræn og med højt til loftet. Rummet skal bruges fremover til forskellige arrangementer såsom teater, gymnastik, auditorium og mere. Der er i dette rum en indskudt balkon, hvorfra der er direkte udsyn til sceneområde og størstedelen af det høje lokale. I stueplan er placeret lokaler og faciliteter til undervisning i musik; undervisningslokaler, øvelokaler, lærerforberedelse og ”caféområde”. På 1. salen er der placeret undervisningslokaler til generel brug. Den kombinerede brug af bygningen sætter store krav til udformning og detaljering – særligt med henblik på akustikken.
TL Bygs arbejde omfattede råhus-, tømrer-, murer-, el- og smedearbejde.
Byggeperiode: 2016-2017
Areal: Ca. 1.000 m² + 500 m² kælder
Bygherre: Aalborg Katedralskole